Den røde prik kaldes en bindi – ordet kommer af bindu, der betyder prik eller punkt på det indiske sprog sanskrit. Prikken kaldes også kumkum eller tilak og består traditionelt af cinnoberrødt, som er en blanding af kviksølv og svovl. Kviksølv blev af tidligere tiders hindualkymister anset for at være guden Shivas sæd, mens svovl er det kvindelige element. Prikken forbindes med frugtbarhed og ægteskab og bæres af unge piger og gifte kvinder, mens enker ikke må have en bindi. Den skal de tage af sammen med smykker og makeup for at signalere sorg over tabet af deres ægtemand. Bindien er først og fremmest en udsmykning af ansigtet, men den forbindes også med Shivas kone, Parvati, og symboliserer dermed kvindelig energi og beskyttelse af ægteskabet. Bindi-traditionen har formentlig rødder i vedareligionen – forløberen for hinduismen – som ariske stammer medbragte, da de for 3500 år siden invaderede Nordindien. I det gamle ariske samfund skulle en brudgom nemlig placere en plet af sit blod i brudens pande som et symbol på ægteskabet. Både mænd og kvinder kan markere deres tilhørsforhold til en bestemt gud med et mærke i panden. En rødgul u-form betyder fx, at man tilbeder Vishnu. I dag fås bindien i øvrigt i alle regnbuens farver og i alskens udformninger og materialer, bl.a. ægte smykkesten og simili.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar