Hvad er den nuværende danske kultur ift. kvinderoller og kvindesyn både religiøst, kulturelt og sammenspillet derimellem?

På arbejdsmarkedet har kvinden næsten klaret sig ligeså godt som manden. Kvinden sakker bagud med små 20 procent i løn og pensioner. Samtidig tager kvinden to tredjedele af det ulønnede arbejde i hjemmet. Manden arbejder til gengæld lidt mere end kvinden på arbejdsmarkedet, selv om kvinder i Danmark arbejder meget. Kvinders beskæftigelses- og erhvervsfrekvens i Danmark er rekordhøj – i EU har danske kvinder rekord i udearbejde sammen med Sverige. Kvinder siger nej til politiske topposter og toplederstillinger (de vil nemlig hellere have overskud til omsorg). Men kvinder klarer sig trods dette godt på arbejdsmarkedet. Deres uddannelse er længere end mandens. De yngre mænd går all in på børnene. Mænd og kvinder deles om beslutninger, der vedrører hjemmet, men kvinden er ofte projektleder. Kvinden klarer sig godt, men lider meget af stress. I den tidlige kristendom var kvindesynet mere tolerant end det omfattende syn på kvinder dengang, hvor man mere så kvinden som mandens ejendom. Men efterhånden som kirken blev ældre, udviklede dens syn på kvinderollen også. Før reformationen i 1525, skulle kvinden fuldstændigt underlægge sig manden og kvindelige præster var en helt absurd tanke dengang. dog skete der en markant positiv ændring af kvindesynet efter reformationen i hvert fald i den protestantiske kristendom. Det var dog først i 1947 at Danmark ved lov tillod kvindelige præster.

Det kan dog den dag i dag debatteres hvor meget religion fylder for den almindelige dansker. 4.361.518, eller 75,9% af hele danmark befolkningen er dog stadig medlem af den danske folkekirke, hvilket går i strid med danskernes aftagende kirke vaner. Dette skyldes utvetydigt at religion er blevet mere en ting man sætter fokus på i religiøse højtider, de hyppigste værende jul, dåb, konfirmation, bryllup, begravelse osv. og at det ikke har den samme indflydelse i danskernes dagligdag som den hidtil gjorde, samtidig er bare det at være medlem af den danske folkekirke en tradition set i danskernes øjne. desuden kan der også argumenteres for hvorvidt det at blive begravet på en kirkegård, spiller en primær faktor i hvorvidt man har lyst til at være en del af den danske folkekirke.